Allianz Trade
De første opgaver, som jeg designede med min dygtige projektleder, blev udført for Euler Hermes og fulgte en helt anden designmanual. Senere blev produkterne ændret til Allianz Trade, som du kan se nedenfor, med deres farver, logo og form. Dette er endnu en kunde, hvor jeg havde relativt frie tøjler. Men designet er skabt med kundens profil in mente og med inspiration fra designguiden og andet tilgængeligt materiale. Udover e-bogen er der udviklet SoMe-materiale, infografik samt en tilhørende komprimeret udgave, som skal guide læseren til den fulde version.