Living
Min allerførste kundeopgave hos Media Movers var Jyllands-Postens Boligtillæg, og siden da har Jyllands-Posten været en fast kunde igennem ti år, hvilket har været en fornøjelse. Jeg har fungeret som layouter på temasektionerne AdHoc, Bolig, Biler og Rejser. Derudover har jeg layoutet Ejendomsavisen, Villa og Kulturguide Aarhus. I samarbejde med min magasinchef, har jeg også designet kildesider til de fire førstnævnte tillæg.
For efterhånden en del år siden, fik jeg hos Brand Movers lov til, at lave design til to annoncetillæg for Jyllands-Posten, hvor det ene var Living, som du kan se eksempler fra nedenfor. I samarbejde med en skøn redaktør udefra fik vi lavet et annoncetillæg, som har en boligmagasin-følelse – men stadig med sin helt egen identitet. Hver gang den trykte udgave ankom til kontoret, blev jeg spændt og glad, fordi der er noget helt særligt ved at sidde med en trykt, glittet udgave i hånden og se sit arbejde på den måde.